Sådan gør du og vejledninger

Stramning af kæden på din Husqvarna-kædesav

Jo mere du bruger en savkæde, desto længere bliver den. En utilstrækkeligt strammet savkæde kan resultere i savkædeafhop, hvilket kan forårsage alvorlige og endog livsfarlige personskader. Det er vigtigt, at man justerer skæreudstyret i takt med denne forandring. Savkædestramningen skal kontrolleres efter hver tankning. OBS! En ny savkæde kræver en indkøringsperiode, hvor det er nødvendigt at kontrollere spændingen oftere.

Vejledning til stramning af kæden på din kædesav

  1. Deaktivér kædebremsen
  2. Brug kombinøglen til at løsne sværdmøtrikkerne, som holder koblingsdækslet
  3. Løft sværdspidsen op, og stram savkæden med kombinøglen ved at spænde savkædestrammerskruen med uret. Stram savkæden, indtil den ikke længere hænger slapt ned på sværdets underside. Kontrollér, at kæden let kan trækkes rundt ved håndkraft, og at den ikke hænger ned på sværdets underside
  4. Brug kombinøglen til at spænde sværdmøtrikkerne igen