Automower®25-03-2024

Sådan rengør du din Husqvarna Automower®- og Husqvarna CEORA™-robotplæneklipper

Rengør din Husqvarna Automower®- og Husqvarna CEORA™-robotplæneklipper og ladestationen regelmæssigt for at opnå optimal ydeevne og en lang levetid. Ud over den regelmæssige rengøring anbefaler vi en grundig, professionel rengøring hos forhandleren efter hver sæson.

Sådan rengør du din Husqvarna-robotplæneklipper

  1. Sluk robotplæneklipperen.
  2. Tag beskyttelseshandsker på.
  3. Vend produktet på hovedet.
  4. Fjern stykker af afklippet græs med hænderne, og undgå at røre glidepladen og knivene.
  5. Brug en opvaskebørste til at fjerne græsafklip fra glidepladen, hjulene, karosseriet osv.
  6. Efterse ladepladerne, og rengør dem om nødvendigt med smergellærred af fin kvalitet.
  7. Vend produktet om for at komme af med det løse afklip.
  8. Brug en fugtig klud og om nødvendigt en mild sæbeopløsning til at rengøre chassiset, karosseriet, panelet osv.
  9. Polér plastdelene med Automower Care & Shine-spray.

Bemærk: Brug ikke rindende vand, medmindre du har en robotplæneklippermodel, der understøtter nem rengøring. Disse modeller kan rengøres med en haveslange, både chassis og karosseri.

Sådan rengør du ladestationen

Rengør ladestationen regelmæssigt ved at følge disse trin:

  1. Afbryd strømforsyningsenheden.
  2. Fjern græs, blade, kviste og andre genstande, der kan hæmme dockingfunktionen.
  3. Brug en fugtig klud og om nødvendigt en mild sæbeopløsning til at rengøre ladestationens overflade. Hvis du har en Husqvarna® NERA-model, kan du bruge rindende vand til at rengøre ladestationen.
  4. Efterse kontaktpladerne, og rengør dem om nødvendigt med smergellærred af fin kvalitet.
  5. Poler plastdelene med Automower® Care & Shine.

Bemærk: Brug aldrig en højtryksrenser eller opløsningsmidler til at rengøre ladestationen.

Nem rengøring med rindende vand

Automower vasket med haveslange

Hvis du ejer en af Husqvarna-robotplæneklippermodellerne nedenfor, kan du vaske ydersiden og undersiden af din robotplæneklipper med rindende vand, f.eks. ved hjælp af en haveslange. Automower® NERA-modellernes ladestation kan også rengøres med rindende vand. På andre modeller må du ikke bruge rindende vand til at rengøre ladestationen.

Advarsel: Brug aldrig en højtryksrenser til at rengøre robotplæneklipperen ladestationen.

Følgende Husqvarna-produkter kan rengøres med rindende vand:

  • Automower® Aspire™ R4
  • Automower® 305 (2020-)
  • Automower® 310 Mark II
  • Automower® 310E NERA + ladestation
  • Automower® 315 Mark II
  • Automower® 320 NERA + ladestation
  • Automower® 405X
  • Automower® 410XE NERA + ladestation
  • Automower® 415X
  • Automower® 430X NERA + ladestation
  • Automower® 450X NERA + ladestation
  • CEORA™544 EPOS™
  • CEORA™546 EPOS™

Afmontering af karosseriet for nem rengøring

Karosseriet på disse Automower®-modeller kan nemt fjernes, så det er nemt at rengøre:

Automower®-rengørings- og vedligeholdelsessæt

Automower®-rengørings- og vedligeholdelseskit (varenummer 590 85 51-01) gør det nemt at rengøre og vedligeholde din robotplæneklipper. Kittet indeholder:

  • To særlige børster, hvoraf den ene har en meget slank og stejl form, og den anden en lille børste med en skraber til fjernelse af græs og snavs
  • En skruetrækker til udskiftning af knive
  • En slibepude til rengøring af kontaktdelene på plæneklipperen og ladestationen
  • Et håndklæde
  • En flaske Automower® Care & Shine-spray, der får plastdelene til at skinne

For at få personlig hjælp til din robotplæneklipper skal du kontakte din lokale Husqvarna-forhandler.

Var denne artikel til hjælp?