En lynvejledning til træsnit med kædesav
Den ædle og hurtigt voksende kunstform at formgive træ med kædesav kan spores tilbage til den ældgamle kunstform træsnit, som blev moderniseret i 1950'erne af de første kædesavskunstnere.
Stolen
- Begynd med at vælge højden på stolen. Den bestemmes af stedet, hvor de to indledningsvise hældende snit mødes.
- Lav tilsvarende snit i en vinkel på 90 grader i forhold til de første snit. Dette fastlægger tykkelsen på benene.
- Skær lige nedad på alle sider for at fjerne barken fra benene.
- Vend stolen om, og lav et skråt snit for at få den ønskede vinkel på ryglænet. Sørg for at der er tilstrækkelig plads nederst til sædet.
- Det sidste snit: Læg stolen ned på siden, og skær lige ind, idet du sigter præcist efter det forrige snit – og så er du færdig!
Bogreolen
- Begynd med at save din stamme i fire høje "tærtestykker".
- Lav et snit i midten af stammen ved hjælp af samme teknik, som du ville bruge til at fælde et træ: Ét snit lige ind fra siden og det andet let vinklet oppefra og nedad. Den nederste hylde laves ved to simple snit fra siden, som bestemmer hyldedybden, og et sidste snit, som skal fjerne den indvendige del.
- Lav et par hak i toppen af stammen.
- Brug en mejsel eller et lignende værktøj til at fjerne det resterende træ – og du er færdig!
Indholdet i denne artikel er udelukkende sammensat af Husqvarna til din personlige orientering og inspiration. Det skal ikke betragtes som en vejledning til fremstillingsprocesser eller til andre kommercielle formål. Indholdet i denne artikel er kun skematisk og ikke egnet til brug som konstruktionsvejledning og udgør derudover ikke nogen form for rådgivning med hensyn til styrke og holdbarhed. Brugen af oplysningerne, der er indeholdt i denne artikel, sker udelukkende på dit eget ansvar. Hverken Husqvarna eller dets tilknyttede selskaber hæfter for nogen former for fejl eller unøjagtigheder i indholdet eller for handlinger, der måtte blive udført på grundlag af indholdet. Husqvarna udelukker udtrykkeligt enhver form for garantier, det være sig udtrykkelige eller underforståede, med hensyn til nøjagtigheden i det tilvejebragte indhold og oplysningernes egnethed til et bestemt formål. Husqvarna hæfter under ingen omstændigheder for nogen form for direkte, indirekte eller afledte tab eller pønal skadeserstatning, der måtte være en konsekvens af eller opstå som følge af eller i forbindelse med brugen af eller manglende mulighed for at bruge denne inspirationsartikel.
Inden du bruger din kædesav, skal du sørge for at have læst den medfølgende instruktionsbog omhyggeligt og altid iføre dig de anbefalede personlige værnemidler.